Hold øje med skønhedsbloggen her de næste par dage, hvor jeg skriver fra Paris. Jeg er nemlig inviteret ned til en snak med d’herrer Viktor & Rolf (jeg mødte dem første gang i 2008, hvor de lancerede succesparfumen Flowerbomb, og det gik ikke kedeligt for sig!), så forvent dig alt lige fra omvendte modeshows, vipper af clips og rød foundation til skræddersnit og parfumer, der ikke kan åbnes. Og når jeg nu alligevel er dernede, så kan jeg jo lige så godt overnatte på det hotel, som jeg både har skrevet om og holdt foredrag om og hvad ved jeg. Nemlig Maison Champs-Elysées som er indrettet af ingen ringere end Maison Martin Margiela – manden og modehuset bag den kultparfume, som alle taler om i øjeblikket (og som I har kunnet både læse om og vinde her på skønhedsbloggen). Jeg lover at skrive meget mere om det hele, og mon ikke, at jeg også støder på et par interessante skønhedsfænomener undervejs.
Læs også En hemmelig parfume
Foto: Viktor & Rolf
3 Kommentarer
Marianne L
26. oktober 2011 kl. 09:46Hold nu op hvor fedt. Fedt fedt fedt!!!! 😀
Conni Nørskov
26. oktober 2011 kl. 09:47Uuh, det lyder spændende! Rigtig god tur! 🙂
Charlotte Torpegaard
27. oktober 2011 kl. 23:49Kære Marianne og Conni,
Ja, det er et frygteligt hårdt job, jeg har!;)
Mange hilsner, Charlotte