I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Diverse

En skøn overspringshandling

Hver morgen, når modelegenden Coco Chanel forlod sin faste suite på Hotel Ritz for at gøre sin entré i sin berømte butik på den anden side af gaden i Rue Cambon, ringede hotelreceptionisten til førstedamen: “Mademoiselle er på vej!” Det var personalets hint til at løbe til butikkens indgang og spraye med Chanel No. 5, så Mademoiselle blev mødt af duften, når hun trådte ind to minutter senere. Jeg elsker historien om Chanel No. 5, og vil du have en lille undskyldning til en mandags-overspringshandling, så brug 5 minutter på denne lille film om verdens mest berømte parfume. Se den her (og ja, Brad Pitt bliver det nye ansigt for parfumen. Meget mere om det senere).

I love the stories around the legendary Chanel No. 5 and love this little movie. Spend five minutes of a – dull – Monday to get in a glamourous mood. Find it right here.

4 Kommentarer

  • Svar
    Karen Blum
    8. oktober 2012 kl. 09:13

    Jeg ELSKER historien om Chanel no. 5, men jeg jeg kan bare ikke lide duften. Jeg har prøvet utallige gange, men uden held. Den dufter tung af “gamle damer” ;o)

  • Svar
    Christina
    8. oktober 2012 kl. 20:40

    Enig med dig, Karen. Kan ikke finde det skønne i den duft. Og jeg har prøvet mange, mange gange 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    8. oktober 2012 kl. 20:45

    Kære Karen og Christina,

    Chanel No. 5 er heller ikke min duft, men jeg ville ønske, at den var. Jeg elsker historierne, kampagnerne, myterne og det hele. Den blev jo lavet i en ny og yngre version for et par år siden, så måske det var et forsøg værd for jer, hvis I ikke allerede har prøvet den. Og ellers er det jo blot at gøre som den hedengangne stylist Isabella Blow – bruge den sammen med Perrier til at tørre skrivebordet af efter endt arbejdsdag;)

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Karen Blum
    8. oktober 2012 kl. 21:29

    Jeg har også prøvet den nyere version, men heller ikke den kunne jeg desværre lide.
    Jeg må prøve det med Perrier og skrivebordet ;o)

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...