Undskyld min lidt sløve opdatering de sidste par dage, men jeg tillod mig at nyde London, eventen, hotellet og det gode vejr. Men nu er jeg her fluks med nyt. Jeg spenderede nemlig en hel dag i London i selskab med The Body Shop, der i høj grad havde fundet tilbage til sine rødder: aktivisme, dyrevelfærd, community trade, at gøre en forskel med det, man laver. Men hvordan opdaterer man det budskab til anno 2012, hvor det ikke længere handler om at lænke sig til en Greenpeace-båd eller gå på barrikaderne. I stedet handler det om at kigge på sig selv og gøre en forskel lige præcis, dér hvor man er. Det er en helt ny generation af unge modeller blevet kendt for. At engagere sig i miljø og verden omkring dem, at bruge deres stemme og berømmelse til at støtte op omkring positive projekter. De tæller blandt andre Elettra Rosselini (i øvrigt datter af Isabella Rosselini), svenske Angela Lindvall, Lauren Bush (barnebarn af tidligere præsident George Bush) og engelske Lily Cole, som forleden blev afsløret som The Body Shops nye brandambassadør. Hvem hun er, kan du læse næste gang, du klikker ind.
Foto: The Body Shop
2 Kommentarer
Marie Havnø Frank
25. marts 2012 kl. 11:40Synes det er fantastisk, at du både dækker de dyre, traditionelle mærker og også tager fat i emner som bæredygtighed 🙂
Charlotte Torpegaard
26. marts 2012 kl. 12:52Kære Marie,
Mange tak for din kommentar. Det er jeg glad for at høre! Og det er jo det fantastiske ved skønhedsverdenen – den rummer det hele.
Mange hilsner, Charlotte