Har du svært ved at finde en maske, der kan passe her i julen, eller har du bare juleferieoverskud og tid til lidt kærlig pleje, så tag 10 minutter ud til et hvil og en ansigtsmaske (jeg undskylder den lange svartid til Theresa, der for snart længe siden har spurgt, om jeg ville skrive lidt om masker).
Mine all-time yndlingsmasker tæller:
1. Green Ceremony Cleanser, der er den bedste matcha-maske, både til at gøre huden glat og blød – og til at rense de dér porer i bund. Læs mere her<<
2. Rosen-gommage-masken som er de franske kvinders trick til rosenglød (gommage er den dér metode, hvor du nulrer masken af som viskelæder) – læs meget mere om det her<<
3. Collagen-sheetmasken, der vitterlig giver huden en ordentlig opstrammer – perfekt inden du skal noget. Find den her<<
Skulle du blive inspireret uden masker indenfor rækkevidde, så har du garanteret en rest havregryn i huset. Blend et par spiseskefulde et øjeblik og bland med en tsk bagepulver (hvis du har, ellers duer den også uden) og lidt vand til en pasta. Kom den i rent, tørt ansigt og lad masken sidde i 10 minutter. Fjern med koldt vand og du er klar til juleaften.
Jeg gerne benytte lejligheden til at ønske dig en rigtig glædelig én af slagsen.
Ingen Kommentarer
Emma
25. december 2009 kl. 13:11God jul Charlotte 😛