I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Backstage

To ting, du skal skrive dig bag øret!

Shu Uemuras hårolie – backstagefavoritten – blev også brugt flittigt til Mark Tans fine show på Nimb, til at holde håret blankt og flyvske hår på plads. Hvis du ikke har hørt om Mark Kenly Domino Tan, så kan jeg kun anbefale at kigge ham efter i sømmene (og hvilke sømme!). Det har prominente internationale modemagasiner som POP, W og Dazed & Confused gjort. Jeg fik lov at komme backstage og her får du en lille fotokavalkade. Håret er lige så sofistikeret og enkelt som kollektionen (du kan let gøre det efter med lav sideskilning, hårolie, en god børste og en gennemsigtig elastik) – i øvrigt en stor tendens, at skønhedslook og tøj holdes i samme stil. Tidligere var det comme il faut, at når tøjet var minimalistisk, så blev der skruet op for hår og makeup, og omvendt. I denne uge er stilen langt mere rendyrket. En anden stor tendens er, at håret gerne må været skrabet væk fra ansigtet som du kan se nedenfor og gerne med en lav sideskilning. Det kan du i øvrigt altsammen læse mere om lige her på Altfordamerne.dk, hvor jeg blev interviewet om modeugetendenser.

Mark Tan 3 Mark Tan 4 Mark Tan 1Mark Tan 2
Mark Tan:Copenhagen Fashion Week acc.

 

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar