Jeg har anbefalet dette før, men gør det gerne igen. Det handler om sunde fødder. Vi har en tendens til at glemme fødderne i vores daglige pleje, men da det er dem, der skal bære dig gennem livet, fortjener de et øjebliks ubetinget opmærksomhed. Hver gang, jeg er på Comwell, booker jeg mig ind på en halv times koncentreret fodarbejde, men du også klare det selv derhjemme, og endda mens du sidder og arbejder ved computeren eller ser tv. Fat et par små bolde (hvis du har en massagebold med plastdupper, er det absolut optimalt – dem kan du købe hos blandt andet Sahva eller i sportsforretninger. Moshi Moshi Mind har også én) og rul fødderne henover. Start med hælen, derefter vristen og tilsidst forfod og tæer. Husk siderne. Du må gerne træde til, når du masserer, så du får godt fat i zonepunkterne. Gentag flere gange til du begynder at føle en energi i hele kroppen. Jeg oplever altid en fantastisk lethed efterfølgende, og så får jeg, der ellers altid har kolde fødder, varmen tilbage. Så booker du en tid til Marula Himmelfærd nedenfor, så husk lige at få en halv times ‘Sunde Fødder’ med i købet. Og så kan man jo altid supplere med en pedicure …
Skønhed
En halv times fodarbejde
Forrige indlæg
Ahhh ...
Næste indlæg
Fra spa til ... spa
2 Kommentarer
HeLene
9. marts 2015 kl. 17:45Det er virkelig et godt og brugbart tip ved den her tid på året, når fusserne har været lukket inde i så lang tid.
Charlotte Torpegaard
10. marts 2015 kl. 07:19Hej Helene,
Tak for din hilsen, og ja, det kan vitterlig anbefales. Man kan nærmest mærke effekten ud i hele kroppen. Jeg skal flyve langt senere i dag, og har taget et par bolde med til turen i håb om, at det bliver en lidt bedre oplevelse for min krop.
Mange hilsner, Charlotte