L’Air du Temps blev i øvrigt lanceret af Nina Riccis søn, Robert Ricci, der hyrede skulptøren Jean Rebull til at skabe den berømte flakon med de to krystalduer som låg. Det var i 1946, og den hvide due repræsenterede det eviggyldige symbol på kærlighed og fred.
Tre årtier senere fik jeg den i gave af min farmor, der havde købt den med hjem fra en sviptur i Tyskland, og jeg havde den stående fremme sammen med Cacharels blomstrede Anaïs Anaïs. I 2006 kunne duften – der er en klassisk blanding af gardenia, viol og amber – fejre 60 års fødselsdag med en særlig fjerprydet couture-version skabt af husets tidligere designer Olivier Theyskens.
Ingen Kommentarer