I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Ellis Red

Ellis Faas ved, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Det er baggrunden for hendes berømte signaturfarve Ellis Red, som er den røde nuance, Ellis altid selv har blandet til modellerne, fordi den ikke fandtes nogen steder. “Ellis Red er for mig den perfekte røde farve til alle, fordi det er farven på blod, og alle har den samme farve blod, så den er i alle hudfarver. Den ser næsten sort ud, når du ser på den, og det kan måske skræmme lidt. Men den bliver den smukkeste røde farve, når du kommer den på læberne, og den er universel,” siger Ellis Faas, der i øvrigt fastslår, at huden altid er det første, der skal være på plads. “Det handler ikke om smag, for hvis huden er flot, er ansigtet flot”. Hvis du er blevet fristet af Ellis’ universelle røde læbefarve, så har jeg fået fingre i en limited edition-makeuppalette fra Ellis Faas, hvor den indgår sammen med en lys øjenskygge og en sort cremeskygge, der er perfekt til smoky eyes. Find det i popup-beautyshoppen lige her.

Foto: Ellis Faas

 

5 Kommentarer

  • Svar
    Karen B.
    31. januar 2012 kl. 14:31

    FANTASTISK!!! Aldrig har jeg været så hurtig inde og købe noget på en netshop:o)

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    5. februar 2012 kl. 11:10

    Kære Karen,

    Tak for din kommentar, og dejligt at høre! Jeg kan afsløre, at læbestiften prydede mine læber hele nytårsaften – tilsat pyjamasbukser, da hele familien lå syge. Men lidt fest skal man jo have.

    Jeg håber, at Ellis Faas-produkterne falder i smag. Du kan finde how to-videoer fra Ellis her:

    http://www.ellisfaas.com/index.php?Itemid=82&id=75&option=com_content&task=view

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Karen B.
    12. februar 2012 kl. 14:24

    Kære Charlotte,
    Jeg må indrømme, at jeg er lidt skuffet over llis Faas’ produkter. Nu har jeg brugt dem et stykke tid, og selv om jeg er helt enig i, at læbestiften har en FANTASTISK farve, så er konsistensen meget tynd og dermed svær både at påføre, men også til at holde uden at “løbe”. Og pensel-princippet gør det ikke nemmere, da det er svært at finde ud af, hvor meget man skal dreje på pennen, for at få farve ud – først kommer der intet, og så strømmer det pludselig ud! Det samme gør sig gældende for de to øjenskygger, der følger med. Og det er ikke fordi jeg ikke forstår mig på pensel-princippet – jeg har prøvet masser af andre “penselformater” før – men llis Faas’ synes jeg bare ikke fungere. Jeg er endt med at trykke produkterne ud på håndryggen, og så brug mine egne pensler til at påføre produkterne med. Og det er jo ikke rigtigt det, der er meningen. Men farverne/kvaliteten af produkterne er som sagt fine – jeg ville bare ønske, at emballagen var mere “traditionel”.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    14. februar 2012 kl. 11:31

    Kære Karen,

    Tak for din kommentar og tilbagemelding. Jeg sætter stor pris på ærlige tilbagemeldinger, og vil absolut vende det med dem. Selv har jeg ikke haft problemer med Ellis Faas-penslerne (jo, man skal dreje en del i starten, før farven kommer op i penslen), men ligesom dig, så bruger jeg faktisk sjældent penslerne direkte på huden, men kommer noget på hånden og bruger mine egne pensler. Det er mere for hygiejnens skyld. Faste læsere vil vide, at jeg er lidt emsig med den slags;)

    Mht. konsistensen, så prøv at lægge den i køleskabet en times tid eller to. Ikke at det skal være kotyme, men det hjælper altså ofte. Jeg gør det også tit med eyelinere (og øjencremer).

    Jeg er glad for, at du synes om farven. Jeg synes nemlig også, at den er helt perfekt rød.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Karen B.
    14. februar 2012 kl. 11:45

    Ja, jeg foretrækker også HELT rene pensler:)
    Jeg prøver tippet med køleskabet – tak for det:o)

Efterlad en kommentar