I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

… ekstra tips til Henriette

Med i købet var der også et par tips fra Essie Weingarten til, hvordan du forlænger holdbarheden af din manicure. Dem får I med også: 1) Det er virkelig vigtigt altid at vente to minutter mellem hvert lag lak, inklusive din basecoat og topcoat. Når du lader lakken tørre mellem lagene, slipper du for chipping, altså at spidserne løfter sig og flækker. 2) Essies produkter er lavet til at arbejde sammen, så det er vigtigt at bruge basecoat, lak og topcoat fra samme mærke. Det giver længst holdbarhed. 3) Hold dine hænder fra vand så meget som muligt og undgå at bruge dine negle som ‘værktøj’. 4) Læg et lag topcoat hver anden dag for at opretholde glansen og øge holdbarheden af din manicure. Vil du have flere tips fra Essie Weingarten? Så skriv Essie i søgefeltet nederst i skønhedsbloggens højre spalte. Så får du både trends, tips og webtv med neglelakdronningen, der tæller Victoria Beckham, Jennifer Lopez, Daria Werbowy og Kate Middleton blandt sine fans.

 

3 Kommentarer

  • Svar
    Sofie
    1. juni 2011 kl. 11:45

    Kære Charlotte,
    Har du hørt om et neglelak mærke, der hedder PRITI NYC? Det skulle være nævnt i pænt mange skønhedsmagasiner, som en naturlig neglelak i rigtig god kvalitet. Ved du hvor man kan købe PRITI NYC neglelak i DK? 🙂

    Venlig hilsen
    Sofie

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    4. juni 2011 kl. 14:46

    Kære Sofie,

    Ja, det har jeg hørt meget om, men desværre aldrig selv haft lejlighed til at prøve. Men jeg skal gerne se, om jeg ikke kan få fingre i det, så jeg kan skrive lidt om det her på skønhedsbloggen.

    Jeg har ikke set det i danske butikker, men jeg søgte lidt på nettet og fandt det blandt andet hos denne danske webshop:

    http://shop.my-roots.dk/shop/pritinyc-14c1.html

    Skriv endelig en kommentar, hvis du kaster dig ud i det. Deres lakfjerner skulle også være noget særligt.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    20. juni 2011 kl. 13:00

    Kære Sofie,

    Så ligger der et indlæg om Priti NYC her på skønhedsbloggen:

    https://www.ilovebeauty.dk/skoenhed/priti-nyc/2011/06/

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar