I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Duftmageren Serge Lutens

Mit første rigtige møde med Serge Lutens var i hans fuldstændig unikke parfume-boutique i Paris, Les Salons du Palais Royal (der ligger i Jardin du Palais Royal, et af mine absolutte yndlingssteder i Paris – jeg har tidligere skrevet lidt her). Det er intimt, lidt mørkt, eventyragtigt og med dufte, du aldrig før har oplevet magen til. Du kan få et lille indblik i hans univers i billederne nedenfor. Jeg havde selvfølgelig set hans annoncekampagner for japanske Shiseido, som hyrede den franske kreative hybrid i 1990’erne til ikke bare at lave kampagner, men også designe makeup og emballage (som i øvrigt indbragte ham to prestigefulde Lion d’Or-priser) samt en parfume ved navn Nombre Noir. Det blev heldigvis ikke hans eneste parfume, og i 2000 lancerede han sit parfumemærke i eget navn. I dag lever han i Marokko, der ofte er inspiration bag hans dufte, som har fået adskillige priser og fans verden over. En af dem er Helena Christensen, der nævnte Chergui fra Serge Lutens som den ene af sine yndlingsparfumer, da hun gæstebloggede i sidste uge. Den anden er fra Saffron James, som jeg vender tilbage til lige om lidt.

 

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar