I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Duften af ingenting

Jane Birkin har lagt navn til en Hermès-taske, der er en af husets mest eftertragtede (og dyreste). Historien forlyder, at alle Birkins personlige ejendele væltede ud af en overfyldt håndtaske i et fly, hvad der blev overværet af Jean-Louis Dumas-Hermès. Han sørgede for, at Jane Birkin efterfølgende modtog en taske, der matchede hendes berømte boheme-livsstil og den blev døbt Birkin. Hun har også en parfume opkaldt efter sig. L’Air de Rien kom til verden i et samarbejde med Miller Harris, og er den første parfume, Jane Birkin har kunnet lide. Før den brugte hun i stedet pot pourri, som hun kom i lommerne på sit tøj. Duften er da også lidt som at træde ind i Birkins verden – ikke som om du har parfume på, men snarere som en helt personlig duft.

 

Ingen Kommentarer

  • Svar
    Karen B.
    25. april 2010 kl. 20:29

    Kære Charlotte,
    Har du selv duftet til L’Air de Rien? Det er jo ikke en duft, man kan købe i DK, så det kunne være interessant at vide, om den er tung, frisk, blomsteragtig etc., hvis man ville bestille den på nettet.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    26. april 2010 kl. 09:05

    Kære Karen,

    Ja, jeg har duftet til den – jeg modtog én lige da den kom frem. Den dufter ikke som noget andet, og den er absolut værd at prøve. Og jeg har lige dobbelttjekket, du kan faktisk stadig få den hos Storm i Store Regnegade i København. Så der er mulighed for at dufte til den dér. Vend endelig tilbage med, hvad du synes.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Karen B.
    26. april 2010 kl. 22:35

    Strålende! Jeg smutter forbi Storm, dufter og vender tilbage;o)

  • Svar
    L’Air de Rien
    22. maj 2010 kl. 18:58

    […] Den lyder ihvertfald ligeså speciel som Birkin selv … […]

Efterlad en kommentar