Jeg elsker denne nye tendens i skønhedsverdenen. Eller, faktisk er den overhovedet ikke ny, men ældgammel – skønhedsdronninger som Helena Rubinstein og Elizabeth Arden var berømte for deres ansigtsmassager og ikke mindst deres ansigtsklapperi (der fandtes faktisk ‘ansigtsklappere’ til at klappe med – prøv at google det). Men jeg elsker, at det nu er blevet en decideret tendens og at skønhedsfirmaerne nu også sjældent lancerer en creme, der ikke har en eller anden form for massageapplikator med til at komme den ordentligt på med. Helt basalt handler det om at træne musklerne i ansigtet på samme måde, som du træner dine muskler i kroppen. Stadig flere steder kommer der decideret ansigtsgymnastisk på programmet, men jeg ved ikke, hvordan jeg ville have det med at stå og lave halvgrimme grimasser med en masse andre mennesker. Så foretrækker jeg langt enten at gøre det i fred og ro derhjemme eller, endnu bedre, at lægge mit ansigt i hænderne på en af mine yndlings-ansigtsmassører. Du kan læse mere om begge dele næste gang, du klikker ind. Jeg har nemlig testet et par ansigtsmassager (I know, tough job!) og et par DIY-metoder. And it works!
Ilovebeauty tips
Du træner jo også din krop, ikk’?
Forrige indlæg
#parisisaboutlife
Næste indlæg
Jagten på min kæbelinje!
4 Kommentarer
Karin V S
18. november 2015 kl. 19:40Kære Charlotte 🙂
Lisa Eldridge har lavet en video (youtube) hvor hun viser en ansigtsmassage der kan ta alt fra 2 min til 20! Jeg gør det tit 🙂 jeg bruger fx Eve Lom’s fantastiske rense-ting eller Organic Pharmacy’s Carrot Butter. Åhh det er så godt, og jeg synes overhovedet ikke at de 5 til 7 min jeg bruger i gennemsnit føles længe, mere! I starten skelede jeg en del til uret, men nu suser tiden afsted.
Knus Karin
HeLene
18. november 2015 kl. 20:54Jeg er meget intuitiv i mit masserende af ansigt, så jeg glæder mig at få mere inspiration lige om lidt, ses igen!
Charlotte Torpegaard
19. november 2015 kl. 19:05Kære Karin,
Du er altså en Youtube-haj! Dejligt at du finder så mange gode ting derinde. Jeg kender godt Lisa Eldridges massagefilm (man kan nå en fuld ansigtsmassage, mens man ser den;), men du har ret, den giver faktisk lyst til at fedte huden godt ind i olie og balm, og så bare gå i gang. Jeg smider et link til den i et af de næste indlæg;)
De bedste hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
19. november 2015 kl. 19:08Kære HeLene,
Intuitiv skønhedspleje er det bedste. For huden (og spændingerne) har brug for forskellige ting på forskellige tidspunkter, akkurat som man nogle dage kan gå ud med bare ben og andre dage har brug for regntøj;) Så fortsæt endelig med det, og så håber jeg, at jeg kan inspirere lidt med input.
Mange hilsner, Charlotte