Det er 2. søndag i advent, vejret er smågråt og halvvådt og helt perfekt til at tænde et stearinlys (må vi på det varmeste anbefale dette), sætte vores playliste på og åbne den 2. gave i den fine adventskalender.
Og tusind tak for alle jeres fine hilsner og delinger af jeres stunder på Instagram.
Det varmer et skønhedshjerte som vores, at de tanker, vi har lagt i boksen, glæder så mange af jer. Flere har sagt, at følelsen varer næsten hele ugen, når blot man lige stopper op en halv time om søndagen og er god ved sig selv.
Lad os se, om vi kan få det til at vare ind i næste uge også.
Som du ved, handler det om en lille rolig stund og om at finde balancen. På den bløde, velduftende måde.
Så find et dejligt sted, du kan lide at være, og hvor du kan få fred og ro en halv times tid. Det kan være badeværelset, stuen, soveværelset eller et helt andet sted. Tænd for den særlige playliste vi har lavet til 2. søndag i advent og klik derefter på videoen, der guider dig gennem dagens gave med alle de tips og tricks, du har brug for.
Den bedste fornøjelse til jer alle.
Ingen Kommentarer