I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Konkurrencer

Du kan lige så godt vænne dig til det, for det er kommet for at blive!

Ja, vi taler nye måder at bruge skønhedsprodukter på. Du er måske allerede i gang med ‘cushion makeup’en’, du ved, de der små svampe med BB-cream, og med at komme dråber af boosters i din creme. Nu skal du til at retænke den måde, du bruger din hudpleje, for der er kommet nye teksturer på banen. Inspirationen kommer fra de asiatiske kvinders forkærlighed for lette teksturer og forløberen er de såkaldte ‘cosmetic waters’, der er vand beriget, oprindeligt med ris, siden med planteekstrakter. for flydende hudpleje er en kæmpetrend i øjeblikket, og det er også hele basen for den nye hudplejelinje, jeg har fablet om de sidste par dage med stjerneproduktet Énergie de Vie The Smoothing & Glow Boosting Liquid Care. Liquid care er ikke en toner. Det er heller ikke en serum, en gelé eller en creme. Det er nærmest en slags hybrid af de fire. Og umiddelbart kunne man tro, at den lette konsistens ikke var nok. Men det er superkoncentreret hudpleje, der giver en virkelig fugtende og opfriskende følelse, når du kommer den på. Perfekt til en hud, der har brug for et energi-boost (og til varm sommerhud, når solen engang vender tilbage). Foruden stjerneproduktet findes der også en anden flydende energigiver, nemlig The Smoothing & Plumping Pearly Lotion, som du med fordel kan bruge under din Liquid Care for et ekstra boost, og The Overnight Recovery Sleeping Mask, der klarer alt arbejdet for dig, mens du sover, så du vågner med en frisk, smuk hud – og perfekt når du ikke får sovet så meget, fordi du ser ud som om du har fået dine otte timer, selv om du kun har fået fire. Usammenhængende. For det kan jo ske for selv den bedste, ikk’?

I morgen kan hele 40 af jer få disse produkter lige lukt ind ad døren og det endog længe inden de overhovedet har nået hylderne herhjemme. Don’t miss.

13 Kommentarer

  • Svar
    Amalie elmstrøm
    19. maj 2016 kl. 11:38

    Hvornår kommer de fine produkter i butikkerne? 🙂

  • Svar
    Anja
    19. maj 2016 kl. 12:01

    Åh hvor det lyder helt fantastisk og rigtigt. Særligt nat-miraklet ville jeg elske at prøve. Jeg forestiller mig, at det dog ville være en lidt-for-let fornemmelse, ikke at have en decideret creme på, men der kan jo mikses. Ville glæde mig over at prøve det. Du skriver ikke noget om, hvordan man kan blive én af de 40, så jeg kan bare håbe?

  • Svar
    Sisi
    19. maj 2016 kl. 14:06

    Uh, det er så spændende med de lækre sager! Håber allerede at være heldig, selvom det først er i morgen det går løs 🙂

  • Svar
    Vibe Kjaedegaard
    19. maj 2016 kl. 14:53

    Hej Charlotte, Det lyder super spændnde. Jeg synes ofte det er et problem … Især nu hvor jeg bor længere syd på … At creme simpelthen virker for, for meget, og jeg sveder… Så noget let men nærende face water er lige hvad jeg behøver… Så skal de bare lige opfinde en spray on make up i samme stil… Hihihi. … Men hvordan vil dette dejlige produkt virke i den bidende vinter kulde… Er det da for vandholdigt… Skal det da evt. Benyttes som en serum, før en creme. Eller hvordan? Spændende i hvet fald. Vil kikke efter det i butikkerne. 🙂 kærligst Vibe i Rom

  • Svar
    HeLene
    19. maj 2016 kl. 22:52

    Det er vildt spændende det her!

  • Svar
    Tina Skovgaard
    20. maj 2016 kl. 06:39

    Venter i spænding. Lyder som om det lige er noget for min hud

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    20. maj 2016 kl. 07:58

    Kære Amalie,

    Det gør de den 13. juni. Men du kan være heldig at vinde dem her – tjek dagens indlæg;)

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    20. maj 2016 kl. 07:59

    Anja, det kan du, hvis du læser indlægget i dag. Blive en af de heldige;) – og ja, det er en ret let tekstur, men meget koncentreret (og nogle gange mikser jeg den med andet, så det kan du også sagtens gøre, hvis du foretrækker det)

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    20. maj 2016 kl. 08:00

    Det er bare ind i kampen, Sisi – det går løs nu;)

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    20. maj 2016 kl. 08:02

    Vibe, jeg tror, at den vil være perfekt dér sydpå (heldige dig). Den har oven i købet en særlig formel, der gør, at den samtidig køler huden – det skal jeg nok skrive mere om i morgen, for det er noget, der ses stadig oftere i nye skønhedsprodukter. Blot lige for at afklare, så er den ikke på spray, men på pumpe og lidt mere serum-agtig end vand-agtig, hvis det giver mening. Så den kan også sagtens bruges om vinteren, om ikke andet så under noget andet.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    20. maj 2016 kl. 08:02

    Hvor dejligt at høre, HeLene, jeg elsker skønhedsspænding;)

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    20. maj 2016 kl. 08:03

    Så er det nu, du skal holde dig til, Tina – det er netop lagt op;)

  • Svar
    Anna-liv Hjorth
    20. maj 2016 kl. 09:30

    Jeg er helt vild med lancome serum i forvejen og derfor glæder jeg mig rigtig meget til at prøve deres Energie de vie, det er spændende!

Efterlad en kommentar