Jeg kan godt huske første gang, jeg opdagede grå hår. Det var i det store kryds ved Glyptoteket i København, hvor jeg ventede på at dreje til venstre, og lyset faldt på en helt særlig måde. Dér så jeg de første grå hår, og jeg glemte alt om at dreje. I starten hev jeg dem ud, men på et tidspunkt må man sande, at det bliver man pletskaldet af. Jeg er personligt ikke den store hårfarvetilhænger, så det fik langsomt lov at blive sølvfarvet. Min lille nevø, der dengang var begyndt at opdage, at mennesker ikke lever for evigt, satte hovedet på sømmet: “Du har gråt hår. Skal du dø?” sagde han, og jeg fik kaffen galt i halsen. Jeg forsikrede ham om, at det havde jeg ikke i sinde lige foreløbig, og så skrev jeg et kapitel om gråt hår i min skønhedsbog ‘Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke’. Det handler om alt lige fra angsten for alderdom til det cool ved gråt hår (ja, unge piger farver ligefrem deres sølvfarvet) og tips til, hvordan du får det smukkeste resultat. Behøver jeg at sige, at det er et ret populært kapitel? Vil du have fingre i det (og bogen), så finder du den til læser-særpris lige her – signeret, hvis du ønsker.
Ingen Kommentarer