Egentlig er det et gammelt bedstemor-trick, men dem elsker jeg, ved I. Vi taler ikke Hibiscus-masker eller troldnød, nej, vi taler hjulkrone. Den dér stjerneformede vildblomst som, når man først har plantet den én gang i sin have, dukker op alle vegne. Jeg har brugt de fine himmelblå blomster i salater og på kager (især på Signe Wennebergs citronkage er den god), og nu også både på min hud og til min hud.
I Paris fås den på alle apoteker som et naturligt tilskud til din hud, som alle pariserinderne tager som det mest naturlige. Hjulkrone har traditionelt været brugt både i mad og medicin i århundreder, ikke mindst på grund af dens høje indhold af GLA som er en umættet fedtsyre med stærke anti-inflammatoriske egenskaber. Det er netop det høje indhold af GLA, der har vist sig at være eminent til at mindske ubalancer i huden, herunder rødme, inflammation og tørhed. Hjulkrone indeholder også blandt andet A-vitamin, C-vitamin, B1-vitamin og niacin, og det tager vi jo gerne med i købet.
Men du kan også smøre det direkte på huden. Prikker du hul i kapslen, er det vigtigt at blande indholdet med en anden ren basisolie og lige prøve sig frem, da det er en effektiv lille sag. Og ellers kan du finde hjulkrone i den fine nye Sleep Tight Balm som vi har sat på hylderne fra Amly. Den dufter som en drøm og er blevet hypet af samtlige af de internationale skønhedsredaktører (Vogue, ELLE, you name it) som vi lytter til, når det skal være godt. Jeg skal nok skrive meget mere om den, men få en lille forsmag her. Eller kom ned forbi os i pavillonen og stik næsen i den. You won’t regret.
2 Kommentarer
Tanja
27. september 2018 kl. 13:47Hej Charlotte. Vil du fortælle hvilket mærke du køber ( hjulkrone) på de franske apoteker så har jeg lidt at gå efter når jeg kommer derned igen 🙂 Kh. Tanja
Charlotte Torpegaard
29. september 2018 kl. 15:19Kære Tanja,
Jeg har købt lidt forskellige, også en enkelt øko-version fra helsekosten herhjemme. Men jeg fik anbefalet den fra mærket Super Diet af en gammel veninde, der bor i Paris og ved alt om, hvad der rører sig. Den var blot udsolgt, da jeg var dernede, så jeg fik den ikke med hjem. Måske du er mere heldig;)
De bedste hilsner, Charlotte