I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Drik dig til mere energi

Jeg ved ikke med jer, men jeg har været en smule energiforladt de sidste par uger. Måske er det vejrskiftet, måske er det for lidt søvn (med en 1-årig, der sover lidt som vinden blæser, lyder det jo meget plausibelt), måske er det bare for meget arbejde. Så jeg har besluttet mig for at gøre noget ved det. For nylig var jeg nemlig til et yderst energifyldt pressemøde, der handlede om at drikke sine grøntsager. Og masser af dem. Det var Philips, der netop har lanceret en ny saftpresser, og jeg elsker hjemmepresset saft og eksperimenterer gerne med alt lige fra spinat og rødbeder til ananas, rød peber og citron. Til gengæld hader jeg rengøringen efterfølgende, og de saftpressere, jeg tidligere har haft, endte altid i skabet, fordi de krævede en mindre teknikeruddannelse at skille ad, og desuden at frugt og grønt blev skåret i skiver for at kunne komme gennem tragten. Jeg fik den nye med hjem, med lovning om at det var verdens letteste at rengøre og bruge, og det bliver jeg nødt til give dem. Det er vitterlig let, og nu står den på frisk juice hver eneste morgen (find et par af mine favoritter her og her). Jeg lover, at det gør noget for både energien og den generelle sundhedstilstand. Det kan du høre mere om i næste indlæg.  

Foto: Arkiv

4 Kommentarer

  • Svar
    susanne
    19. marts 2012 kl. 09:51

    Er det en juicer der kan købes i forretninger nu ? Mit store probelm er nemlig også rengøringen…Susanne :o)

  • Svar
    Josefine
    19. marts 2012 kl. 10:24

    Hej Charlotte,

    Tak for en fantastisk blog. Du har flere gange nævnt Complete Me spaen – kan du anbefale nogle behandlinger?

    Kh Josefine

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    19. marts 2012 kl. 17:45

    Hej Susanne,

    Det er det absolut. Du kan få navnet her: Philips Avance Collection Juicer. Ovenikøbet med EasyClean, som de kalder det. Og den er vitterlig let at rengøre og bruge.

    Jeg tjekkede lige pressemeddelelsen og den koster 1.499 kr.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    19. marts 2012 kl. 19:49

    Hej Josefine,

    Tak for din søde hilsen. Det er jeg meget glad for at høre.

    Og ja, det kan du tro. Min egen yndlingsbehandling, hvis man kan kalde den sådan, er en tur i deres Floatation-kar. Jeg har tidligere skrevet om det her:

    https://www.ilovebeauty.dk/skoenhed/flyd-vaek/2010/01/

    Og så har de en helt fantastisk (men meget dyr!!) ansigtsbehandling – Spiritual – med Själ-produkter og krystaller, som vitterlig er noget særligt.

    Men gå eventuelt ned forbi og hør dem, hvad de synes passer til dig og din hud, inden du bestiller. Spørg efter Daniela.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar