Der er altid en eller anden form for drama under de internationale modeuger. Denne gang er det designer – og hvad modejournalister ofte refererer til som modens enfant terrible – John Galliano, der står for opmærksomheden. Den succesfulde designer er nemlig blevet suspenderet på ubestemt tid fra sin post hos Dior, da han under et skænderi på en café efter sigende har ytret racistiske fraser mod et par. I Frankrig giver det op til to års fængsel, og sagen er nu overgivet til politiet. I mellemtiden spekulerer hele modeverdenen på, hvem der så skal bukke af til Diors show om en uge. Galliano er kendt for sine yderst overdådige entréer, altid i kostumer, der matcher showets tema. Jeg oplevede ham engang komme ned fra loftet i en guldmåne til en parfumelancering for Dior i Paris.
Skønhed
Drama hos Dior
Forrige indlæg
Beauty Tools
Næste indlæg
Et tilbageblik
1 Kommentar
Pangfarver « I Love Beauty – Charlotte Torpegaard – Blog
27. marts 2011 kl. 09:57[…] så kommer her lidt inspiration fra Diors forårsshow (det var dengang, designer John Galliano stadig var i vælten …) med masser af farve på øjnene. Kigger du […]