I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Don’t be so serious. It’s only makeup!

De, der følger mig på Instagram (#ilovebeautydk), fik en lille forsmag på kultmærket Nars, der blev lanceret hos Sephora forleden. Francois Nars tog til Paris for at blive makeupartist og endte med at skabe et af tidens mest eftertragtede makeupmærker (og ikke mindst verdens mest berømte blush – Nars Blush Orgasm, med den helt perfekte blanding af fersken og pink, der giver din kinder en smuk glød som havde du … ja, du ved). Berømt er han også for sin generthed, sine shows for Marc Jacobs, hvor makeuppen har tradition for at blive mere omtalt end kollektionen og for sine eksklusive samarbejder, der tæller Andy Warhol og skoguru Pierre Hardy, hvor sidstnævnte er på hylderne nu. Jeg elsker hans motto: Don’t be so serious. It’s only makeup! Jeg kan i øvrigt anbefale Smudge Proof Eyeshadow Base, der er virkelig god, hvis du har svært ved at få øjenskyggen til at holde, og Nars The Multiple, som kan bruges på både øjne, kinder og læber.

2 Kommentarer

Efterlad en kommentar