I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

DIY-føntørring

En god føntørring tager op til 45 minutter. Foruden det professionelle greb, sparer du altså også smerterne fra en mellemalvorlig tennisalbue, hvis du overlader arbejdet til frisøren.

Synes du alligevel, at et ugentligt frisørbesøg er lidt for meget at gøre ud af det, så kan følgende hjælpe dig til et godt resultat derhjemme. Det handler nemlig i høj grad om at anskaffe sig de rette redskaber.

En god hårbørste og en rundbørste til at føntørre håret i sektioner. En føntørrer af salonkvalitet – gerne med en såkaldt ionisk funktion, der beskytter håret og giver glans – og 1600-1800 watt med mindst to styrker: høj styrke til de indledende manøvrer og lav styrke til de afsluttende. Brug altid føntørrer med næb, så varmen koncentreres, og en stylingspray eller lotion, der beskytter dit hår, holder på lokkerne og mindsker statisk elektricitet.

Og så er det ellers bare med at gå i gang – lok for lok.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar