For nylig læste jeg en artikel om parfumetrends, der erklærede, at de såkaldte celebrity-endorsed fragrances – altså kendisparfumer – er ved at være en uddøende kategori. Heldigvis for det, vil nogle hævde (måske også mig selv inklusive, selv om jeg alligevel er temmelig imponeret over, hvad Elizabeth Taylor formåede at sælge med sine White Diamonds-dufte). I stedet ligger det helt store fokus på de unikke nichedufte, der er skabt uden (marketing)kompromiser, og på nye måder at udforske parfumens fine væsen. Hårparfumer er en stor trend i øjeblikket (og i øvrigt yderst brugbar for de, der måtte have problemer med parfume direkte på huden). Det samme er de såkaldte ‘filter’-parfumer (lidt som filterfunktionen på de sociale medier), som fremhæver din traditionelle parfume. Dior lancerede én sidste år og nu er Maison Margiela også på banen med tre af slagsen (der dufter rigtig fint). Og så er der danske Zarkos parfumeserum, der, lidt som en serum til huden, er den yderst koncentrerede version. De bruges også med en lille pipette akkurat som hudpleje. Der er kun lavet et meget lille antal af hver af de tre parfumeserums – jeg overvejer at sætte dem på hylderne i min lille skønhedspavillon i Kongens Have. Hvad synes I?
Hold øje med
Disse parfumetrends skal du skrive dig bag øret!
Forrige indlæg
Pavillonen holder lukket i efterårsferien
Næste indlæg
The lazy girl's manicure! (og jo, den virker)
17 Kommentarer
Rie Dyrnes
21. oktober 2016 kl. 18:59Prøvede dem i går, og kunne slet ikke vælge… Måske også fordi duften forandre sig, når den har siddet lidt. Må sætte dem på ønskesedlen, så jeg kan få alle 3. Skøn ting til din pavillon :O)
EvaB
22. oktober 2016 kl. 12:24Charlotte, det ville være sådan nogle, som jeg selv ville købe i Magasin når de jævnligt har 20%. Eller Beautypower(har også de nye Zarkos)
Men manden min kunne godt finde på at købe uden procenter fx i julegave.
Men hvis jeg skulle bestemme, så skal du have nicheprodukter. Det vil de andre også have, så måske skulle man surfe/fysisk rundt efter franske sager m.m. Eksklusive, men også varer til at betale.. Måske Muti?
& hvad med fx veganske produkter. Min 14 årige datter vil KUN have veganske, og de er mange unge der har det sådan, siger hun. De lærer det fra Insta og Youtube!
Man kunne også sælge på en lidt anden måde; fx dine ynglingsprodukter på tværs af mærker. Mine ville fx være Chanels læbebalm i den smukke runde emballage, YSL pink blur perfector og selvf den nye Cushion. Diors abricot og Trilogys cleansing balm
Et par smukke lakker og nogle gode pensler
EvaB
22. oktober 2016 kl. 12:25Hov der mangler tekst. Nå, det var vist bare primært god weekend!
Charlotte Torpegaard
23. oktober 2016 kl. 14:17De ændrer sig nemlig rigtig meget, når de får lov at sidde, Rie – og samtidig er det vigtigt – hvis du skal prøve dem alle tre – at gøre det i rigtig rækkefølge. Der er nemlig én af dem, der fuldstændig tager duften fra de andre. Det bedste er at prøve dem på forskellige dage for at få det helt rigtige indtryk;)
Charlotte Torpegaard
23. oktober 2016 kl. 14:26Mange tak for din hilsen og ikke mindst dine input, Eva. Vi er helt på samme beat. Pavillonen har faktisk udelukkende mine personlige favoritter på hylderne og nogle af dem (som Vintner’s Daughters fantastiske ansigtsolie) har jeg endda eksklusivt i Skandinavien. Jeg kan stå 100% inde for hvert eneste af produkterne, der også står hjemme på mine egne badeværelseshylder. Det er også hovedsageligt nicheprodukter, selv om det ville være, som du skriver, fint med lidt Chanel og Dior også (lige præcis disse større mærker kan man dog desværre ikke lige vælge enkeltprodukter ud fra, da de har nogle helt særlige regler for sortiment osv., men der er masser af andet derude).
Det er pudsigt at du nævner veganske produkter. Jeg har nemlig længe ville skrive mere om netop den sammensmeltning af skønhedsprodukter og kost, der er så stor en trend i øjeblikket, og i næste ud har jeg faktisk lavet et samarbejde med Green People, der går rigtig meget op i netop disse ting. Så send din datter ind forbi skønhedsbloggen i morgen og ugen ud, hvis disse ting har hendes interesse.
De bedste hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
23. oktober 2016 kl. 18:36Hov, Eva, jeg glemte at skrive, at MUTI faktisk allerede er på mine hylder derinde. Jeg har fundet ud af, at Amly Botanicals + Vintner’s Daughter + MUTI er noget af en vinderkombination, som jeg selv sværger til i øjeblikket.
Anne H
23. oktober 2016 kl. 20:10Kære Charlotte.
Jeg kom lige i tanke om Emmery 🙂 (Emmery.eu.)
Der kan man da tale om niche produkter!
Helt naturlige og i smukke flasker.
Olien indeholder kun 8 ingredienser bla honning, sandeltræ, aloe-vera og hvid rose. Dufter himmelsk, lidt af amber. Den er nærmest et genialt alt-i-ét produkt. Derudover har de en rigtig fin maske.
Jeg kan ihvertfald varmt anbefale dem. Huden bliver så fin! Og så er det dansk. Men egyptisk opskrift vist nok.
Den bliver da mere og mere fristende din shop! ♡
Er portoen altid det samme forresten?
Jeg har jaderulle og gua-sha allerede og er rigtig glad for begge dele!
God søndag.
Kh Anne 🙂
Eva B
23. oktober 2016 kl. 22:28Var faktisk på din webshop idag og læste om den lækre Vinthers daugher mist/ezzence. Hvor sjovt med salg på tværs, Muti og veganeriet…desværre skal vi nok ikke lige til City i denne uge..bortset hvis du måske har mascara for det ved jeg hun mangler?
Anne, virker gua-shaen? Hvis Charlotte sælger den, er det vel garanti nok, tænker jeg 🙂
Eva B
23. oktober 2016 kl. 22:50Omvendt…det var Amly jeg lurede på, self
Charlotte Torpegaard
24. oktober 2016 kl. 07:47Kære Anne,
Mange tak for hilsen – alle forslag modtages med kyshånd. Det er altid interessant at følge, hvad I interesserer jer for og anbefaler. Keep it coming!;) – og dejligt at du synes om mit lille pavillonkoncept. Jeg er også ret glad for det;)
Mht. porto, så har jeg fået lavet en virkelig fin aftale, der gør, at priserne er langt lavere end de normale Post Danmark-takster. Om det er 39 kr. eller 49 kr. afhænger lidt af vægten og volumen på pakken (og om du selv foretrækker at få den leveret hjemme ved døren eller er ok med at hente den på posthuset osv.).
Godt at høre, at du allerede ruller og skraber. Det virker nemlig og jeg har anbefalet det i flere år. Nu har jeg fået lavet mine helt egne i fine æsker. Jeg er spændt på at høre, hvad I synes.
Rigtig god mandag, Charlotte
Anne H
24. oktober 2016 kl. 07:47Eva 🙂 Jeg har to gua-sha. En stor til kroppen og en lille – eller faktisk to jeg bruger i ansigtet. Jeg har ikke brugt den store endnu rigtigt men den lille til ansigtet er genial pga formen. Der kommer gang i blodomløb og lymfesystem og så er det bare så dejligt. Der er en del videoer hvis du googler ‘gua-sha face massage’
Kh Anne
Charlotte Torpegaard
24. oktober 2016 kl. 07:51Ja, Eva, det gælder om at finde den helt rigtige kombination af produkter, og i mine øjne sker det sjældent indenfor samme serie. Disse tre produkter giver den smukkeste hud, når man bruger dem sammen, selv om de intet har med hinanden at gøre. Men du kan selvfølgelig også bruge dem individuelt og blot kombinere dem med din egen yndlingsrutine.
Jeg har ikke fundet en mascara endnu til hylderne, der i mine øjne kan slå dem fra L’Oréal Paris og Maybelline. Så nej desværre, ingen mascara lige nu, men det skal nok komme og jeg lover at skrive ud løbende, når der kommer nyt.
Veganer-sagen kommer på bloggen og ikke i pavillonen, så I kan let følge med dér;)
Mange hilsner, Charlotte
PS: Gua Sha og jaderuller virker vitterlig. Og nu har jeg fået lavet mine helt egne – håndlavede. Dem må I komme ned og kigge på snart.
Charlotte Torpegaard
24. oktober 2016 kl. 07:52Anne, kan du så komme i gang med den store!;) – du får de vildeste resultater på lår (og skuldre, hvis du har spændinger). En ren cellulite-buster, hvis du spørger mig. xxCharlotte
Anne H
24. oktober 2016 kl. 16:47🙂 Vi skrev begge kl 7:47-nul-dut Charlotte.
Hihi, javel ja 😉 Det må jeg da fluks igang med så, lyder vildt godt!
Kh Anne
Charlotte Torpegaard
25. oktober 2016 kl. 12:06… vi må se at få os et liv, Anne;) – og ja, kom i gang med den store gua sha. Jeg skal nok skrive noget mere om den snarest herinde.
xxCharlotte
EvaB
26. oktober 2016 kl. 00:09Tak for svar, Anne & Charlotte. Det er så hyggeligt med snak og hjælp på tværs. Man bliver såen lidt varm om hjertet, faktisk…❤️
Jeg kan høre jeg skal have gua sha sten. Jeg glæder mig helt vildt til du får dem lagt op.
Maybelline laver bare de bedste mascaras! Jeg er ellers en snob, men der står altid mindst en Maybelline mascara på hylden. Rocket volume og den m fjeren er mine ynglings. De slår langt Urban Decays, men fungerer godt i samarbejde med fx YSL baby doll på mig..for præcisionens skyld. Vi har vist samme smag et stykke ad vejen.
Tak for veganerindlægget i dag
Charlotte Torpegaard
26. oktober 2016 kl. 12:37… ja, det er så hyggeligt med jeres tips herinde. Keep them coming;) – og ja, gua sha’en skal du have fat i. Jeg regner med, at den kommer op i starten af næste uge sammen med den fine håndlavede jaderulle. Jeg skal nok skynde mig;)