Sommertid er magasintid, og jeg giver mit besyv med på fænomenet after sun i den nyeste udgivelse af Costume. Læs hvorfor din hud opfører sig som et kogt æg (jo, der er en mening med galskaben – faktisk bruner din hud videre, også når du er ude af solen, akkurat som et æg, der koger videre, hvis ikke du holder det under den kolde hane) og hvorfor after sun ikke kun er en kølende og dejlig lille luksus, men faktisk også nødvendigt (jo, en god after sun med masser af antioxidanter kan mindske den skadelig virkning af bruningen i huden). Jeg kan varmt anbefale denne fine after sun fra MUTI, som jeg har på hylderne både hjemme hos mig selv og i min lille skønhedspavillon i Kongens Have (du kan selvfølgelig også finde den lige her).
Og husk at vi holder ferielukket i den lille skønhedspavillon fra 15. juli til og med 1. august. Så kom endelig forbi onsdag, torsdag og fredag (ml. 11-17) i næste uge, hvis du skal fylde op til sommeren eller hente dine bestilte varer.
Ingen Kommentarer