Nu vi er i gang med at tale om skærmes indvirkning på krop og hud, synes jeg lige at jeg vil komme med lidt bonusviden til de af jer (os), der har det med at tage tablet eller telefon med i seng (guilty as charged). Det tager faktisk kun 3 sekunder at ødelægge din søvn.
Så døjer du med søvnudfordringer, urolig søvn, træthed og deslige, kan det være værd at læse med her for en lille søvnlektion. Om natten er vi søvnige og afslappede takket være hormonet melatonin, også kaldet for søvnhormonet. Melatonin sænker vores kropstemperatur, vejrtrækning, puls og blodtryk for at hjælpe os ind i en rolig og behagelig søvn.
Når du kigger på din mobiltelefon øges aktiviteten i dit nervesystem via telefonens blå lys, der anses for en af de helt store syndere til at ødelægge melatoninbalancen. De elektromagnetiske bølger fra telefon og iPad nedbryder den vigtige melatonin, og det sker allerede efter 3 sekunder.
Det anbefales at lukke ned for telefonen to timer før du går i seng. I know, det er længe, ikke mindst for sådan en som mig, der helst går tidligt i seng, så selv stræber jeg efter at lukke ned i al fald en time før.
Nogle tilføjer melatonin-tilskud for at sove bedre, men vidste du, at at visse dufte også har vist sig at kunne booste melatoninproduktionen? Dream, som er en af de tre nye aromaterapeutiske bodylinjer fra Uka, er baseret på disse dufte, herunder frankincense, petitgrain, mandarin, lavendel og marjoram.
Døjer du med søvnudfordringer, kan de være værd at kigge nærmere på.
Ingen Kommentarer