Nogle af jer har allerede spottet, at den nye ‘travel edition’-version af ILOVEBEAUTYboksen er kommet på hylderne i min lille webshop. Jeg ved, at mange af jer er på vej på ferie allerede og gerne vil have den med, så jeg listede den ind – selv om jeg, i al min skønhedspavillon-iver, ikke har nået at lave en video til den. Derfor har jeg heller ikke råbt op om det endnu. Videoen kommer i næste uge, men kan du ikke vente, så kan du læse dig til det hele i den lille tipsbog, som altid følger med beautyboksen. Det er lige her<< Det er nogle helt fantastisk fine ting, du får med. Fra kult-ansigtsmisten fra Caudalìe, ditto-tørshampoo fra franske Klorane og en fullsize Energie de Vie Liquid Care fra Lancôme (jep, det er den med masser af energi til huden, og det er tiltrængt efter en lang flyvetur) til Eight Hour Cream (også fantastisk til myggestik og insektbid på ferien), grønne teer, cool mundspray, breve med øjenmakeupfjerner og lakfjerner. Du får også – fullsize – lipgloss og neglelak i min sommeryndlingsfarve fra det hippe berlinermærke Uslu Airlines, der har opkaldt alle produkter efter en lufthavn OG du får tidens mest omtalte rensehandske som fjerner din makeup uden andet end vand (fantastisk til flyveture og på ferien). Og så får du det fineste og mest eksklusive duftlys fra Acqua di Parma. For det lærte jeg engang af enfant terrible-designeren John Galliano. At medbringe et duftlys på alle rejser, så du føler dig hjemme på hotelværelset. Som sagt skal jeg nok få lavet en video, så du kan se det hele ‘live’, men står du og skal afsted snart, så ligger den altså inde lige her (bestillinger der modtages i dag og over weekenden sendes ud first thing på mandag).
Åh, jeg håber, I synes lige så godt om den som jeg gør!
4 Kommentarer
HeleneR
24. juni 2016 kl. 13:07Har lige hentet min på posthuset og det ser super lækkert ud 🙂 glæder mig til at begynde at afprøve. især den nye énergie de vie er jeg meget spændt på at prøve !
jette neuenschwander
24. juni 2016 kl. 21:20Tak for i dag, og tillykke med dit nye lille hus
Charlotte Torpegaard
27. juni 2016 kl. 09:51… og jeg glæder mig til at høre, hvad du synes, når du er kommet i gang, HeleneR;) Hvis du vil dele.
Mange hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
27. juni 2016 kl. 09:52Absolut selv tak, Jette – det var så hyggeligt med besøg i pavillonen;)