Og så det sidste om modeugen i denne omgang (okay, måske ikke det allersidste, der kommer også en rigtig fin konkurrence lige om lidt, så hold øje!). Det kræver nemlig sit hår at være model i en hel modeuge. Tænk et utal af hårstylister, føntørringer, stylingjern, stramme elastikker, spidse hårnåle, geléer, lakker, opsætninger, hiven og sliden. Efter en sådan uge er håret tørt, træt og slidt – måske du kender følelsen fra en sommer i saltvand, klor og sol? I så fald er det bare at læse videre – men det kan der gøres noget ved. Jeg spurgte Shu Uemuras eksperter, der fluks anbefalede hårkuren Moisture Velvet til at give håret fugt, styrke og glans tilbage. Sørg også for at varmebeskytte håret, når du føner, krøller eller glatter med Essence Absolue Oil-in-Cream, så håret ikke bliver yderligere udsat. Den indeholder i øvrigt en antifrizz-teknologi CPP, som er meget populær i Brasilien, hvor varmen får de flestes hår til at kruse.
Backstage
Det kræver sit hår!
Forrige indlæg
Mix'n'match
Næste indlæg
Tro mig, dette vil du gerne vinde!
3 Kommentarer
Mie K.
13. august 2013 kl. 11:44Kære Charlotte,
Jeg har lige tilmeldt mig skønhedsaftnen den 27. august i Magasin, men jeg blev lige i tvivl om noget. Jeg tilmeldte to personer, men glemte at oplyse med ledsagers navn – er det et problem? Har du eventuelt et nummer jeg kan kontakte, for at høre om det er blevet registreret?
På forhånd tak! Kh Mie
Mie
19. august 2013 kl. 15:49Kære Charlotte,
Jeg fandt selv ud af ovenstående spørgsmål, så ellers tak for hjælpen!
God dag!
Kh Mie
Charlotte Torpegaard
20. august 2013 kl. 09:26Kære Mie,
Tak for begge kommentarer. Og undskyld mit manglede svar på den første, men den var simpelthen forsvundet i bunkerne. Godt du har fundet ud af det.
Vi ses den 27.
KH Charlotte