I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
ILOVEBEAUTYboksen

Det helt rigtige tidspunkt findes sjældent (og ja, det gælder også for ILOVEBEAUTYboksen)

Kender du dét med at vente på det helt rette tidspunkt til at gøre noget? Sådan har jeg det ofte med virkelig kedelige opgaver, med at forudbooke ferie (hvad nu hvis jeg slet ikke har lyst til at tage afsted på det tidspunkt), sådan havde jeg det med at få børn (absolut uden sammenligning i øvrigt) og sådan har jeg det også med denne ILOVEBEAUTYboks. Tingene går bare sjældent fuldstændig op i en højere enhed. Nogle gange må man tage beslutningen og gøre det til det rette tidspunkt.

Og hvorfor skriver jeg alt dette? Jo, for egentlig var denne ILOVEBEAUTYboks lavet som det perfekte yndling-beautykit til en varm sommerdag på stranden. Men sommeren har jo som bekendt ladet vente gevaldigt på sig, og det samme har denne ILOVEBEAUTYboks indtil jeg tog beslutningen om, at I absolut ikke skal gå glip af alle de fine sager i den. Og det gør heller ingenting at solen ikke brænder ned, for den er mindst lige så godt en regnfuld augustdag hjemme på badeværelset, hvor den kan hive selv den kedeligste sommerdag op. Og den er helt perfekt, hvis du allerede har været et par uger sydpå og lige trænger til at give hud og hår en kærlig hånd, inden du vender tilbage til hverdagen.

Så uanset om du nyder sommeren i Tropez, Trouville eller Tisvilde – eller måske bare hjemme hos dig selv – får du det helt perfekte kit i denne beautyboks. Fra den franske parfume, der dufter af varm hud og den sol, vi sjældent ser, kult-proteinsprayen til dine sommerlokker som hårartisterne elsker og Beauty Elixir’en, der booster både krop og sjæl, til den fineste ansigtsmaske med calendula og aloe vera og fugtmisten, de franske kvinder sværger til som lyn-ansigtsbehandling. Dét tip vil du gerne kende, tro mig (og du får også et virkelig interessant produkt med som jeg helt særligt har fået fingre i til jer – det kan nemlig ikke købes). Så som du kan se, er det den helt perfekte beautyboks, uanset tidspunktet og hvad jeg ellers havde tænkt mig at den skulle være.

Du finder den lige her<< (og ja, vi har åbent igen efter ferien i den lille skønhedspavillon i Kongens Have, hvor du også kan komme forbi og kigge nærmere på den).

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar