Du har garanteret set mig skrive om Amlys facemists et hav af gange, for det er – hånden på hjertet – de bedste facemists du kan få ansigtet i (effekten er nærmest som et serum). Mists rimer på Amly, og derfor er navnet på deres nye handsanitizer naturligvis Purifying Hand Mist. For hvorfor ikke ophøje det nødvendige onde som håndsprit alt andet lige er til en udsøgt fornøjelse som du har lyst til at bruge?
Handsanitizers er kommet for blive, om du vil det eller ej. I al fald for en rum tid fremover og nogle går endda så langt som at kalde det for et vor tids mest epokegørende skønhedsprodukter. For fremsynede brands, som Amly, er fuld gang med at forvandle handsanitizers til plejende skønhedsprodukter, uden selvfølgelig at gå på noget som helst kompromis med effekten (Amly Purifying Hand Mist overholder naturligvis WHOs anbefalinger om en alkoholprocent over 60. Håndmisten har en alkoholprocent på 62%, men det mærker du heldigvis ikke, når du bruger den. De mange gode ingredienser opvejer til fulde den tørhed og irritation, der normalt er forbundet med håndsprit).
Personligt går jeg ikke på kompromis med mine hænder, så i min tasker ligger denne fine nye Purifying Hand Mist, der holder bakterier fra hænderne på bedste Amly-vis, nemlig med essentielle olier fra rosmarin, timian og eucalyptus, der alle er antiseptiske, antibakterielle og sågar ansås som hellige urter blandt lægestanden i det gamle Grækenland.
Men der er meget mere godt i den lille flaske.
Ingen Kommentarer