Hvis der er et ord indenfor skønhedsverdenen, der giver mening lige nu, så er det ordet well-being. Vi har alle brug for at tage os ekstragodt af os selv og passe på krop, sjæl og immunforsvar. Det gør vi med dufte, teksturer og omsorg.
Det er præcis dét, du finder i dette fine Favourites-kit som vi har lavet eksklusivt sammen med Amly Botanicals – til dig selv eller som gave til én, der fortjener lidt ekstra.
Amly Botanicals x I Love Beauty Favourites indeholder således den helt nye og netop lancerede Restore Essential Oil Blend, en lille aromatisk olie med den fineste blanding af yndlingsduftene ylang ylang, rosengeranium, salvie og baldrian, særligt udvalgt til at mindske uro og bekymring og fremme naturlig og helende søvn. Olien kan dryppes i karbad, på krystaller, i diffuser, i din bodyoil, på puden eller i et lille vandbad som du vrider din muslinsklud op i.
Du finder også yndlingsproduktet Deep Reveal Nourishing Cleansing Balm and Mask (jo, det er den, der får dig til at se ud som om du netop har fået en ansigtsbehandlng) samt den økologiske muslinsklud til at fjerne med igen.
Med er (selvfølgelig) også Radiance Boost Face Mist, som er absolut uundværlig og nærmest virker som et serum på huden. Den var min egen vej ind til Amlys forunderlige verden.
Sidst, men absolut ikke mindst, finder du tidens mest uundværlige skønhedsprodukt (who would have thought), nemlig Amlys berømte Purifying Hand Mist, der er WHO-godkendt som handsanitizer, dufter helt fantastisk, er perfekt i tasken og som vi endvidere bruger til Mist & Mask, altså spraye på indersiden af mundbind til at mindske bakterier og samtidig give en mere tryg følelse med en let, naturlig duft, du kender.
Produkterne ligger i Amlys karakteristiske øko-makeuppung lavet af genbrugspapir blandet med fibre fra non-PET genbrugs-plastflasker. Makeuppungen har kant af bomuld og er letvægt, fleksibel, vandfast, holdbar og 100% recyclable.
Ingen Kommentarer