Jeg får rigtig mange spørgsmål om bryn fra jer efter at jeg skrev om, at mine ansigtsruller rent faktisk kan få dine bryn til at vokse (læs fluks med her, hvis du har glippet det).
Det er jo (desværre) et faktum, at øjenbryn (og læber, det vender jeg tilbage til i morgen) tynder lidt ud med alderen, især på den yderste del, hvilket gør, at de ser lidt kortere – og ikke så definerede – ud. Derudover er de færreste af os født med helt symmetriske og tætte bryn, så langt de fleste kan have glæde af at tegne dem lidt op. Men brynblyanter bliver let for, ja tegnede, brynfarve bliver let for meget og brynmascara bliver let for klattet.
Det er derfor, makeupartister altid bruger øjenskygge.
Uanset hvor mange brynprodukter, de har til rådighed, så er det altid øjenskyggen, der bliver hevet op af makeupkufferten, når brynene skal nettes lidt. Men nej, du kan ikke bruge en hvilken som helst øjenskygge. Den skal have den helt rigtige tone af brun/beige/med et lille touch mod det grå (for guds skyld ikke brun til den røde side), så det ser naturligt og smukt ud. Denne er en absolut makeupartist-favorit og du går aldrig fejl i byen med den.
Et andet makeupartist-trick (faktisk to) er at bruge en ordentlig brynbørste til formålet. Ikke for blød, ikke for hård, ikke for lige, men heller ikke for skrå. Voila, dette er den, de bruger.
Og så find du blot din Little Miracle Rosehip Balm frem igen (rigtig mange af jer har brugt den over sommeren til tør hud, tørre pletter, tørre neglebånd og tørre læber, til insektbid og myggestik og, lidt mere glamourøst, som highlighter på kinder, læber og skuldre). Den er også perfekt til dine bryn. Varm en smule op mellem to fingre, og sæt brynene på plads. De bliver også smukt glansfulde af det.
Ingen Kommentarer