Faste læsere herinde vil kende min hang til en god gang oprydning på skønhedshylderne her op til foråret.
Typisk har vi brug for – og ikke mindst lyst til – lettere konsistenser og nye toner, og jeg anbefaler altid at kigge makeuppungen efter i sømmene som det første.
Pudderet som er blevet kedeligt og som du måske ikke længere har brug for, fordi du hellere vil flashe en frisk forårsglød. Glossen hvor de gajoler, du tabte i tasken engang, har sat sig fast og blushen, der er blevet for tør i kanterne.
Det forlyder, at den måde du behandler din makeuppung på, siger rigtig meget om, hvordan du behandler dig selv. Jeg ved ikke om det er rigtigt, men jeg ved, at en oprydning og fine nye produkter, konsistenser og farver kan gøre underværker for både look og feel.
Derfor har vi lavet en I LOVE SPRING makeuppung til jer.
Det er vores egen fine silkemakeuppung med print af dygtige Helene Blanche fra Tapetcafé og den har vi fyldt med de fineste sager fra pavillonen – nogle af vores ypperste favoritter til forårsglød.
Vi taler vippeserum, ansigtsmasker, hyaluronserum af den fineste slags, hybenkerneolie, mangosmag og den dér cremeblush, du ved for blot at nævne noget af det.
Du kan se præcis, hvad den indeholder i videoen her
Hele molevitten har en samlet værdi på 1.749 kr. Vi sælger et lille begrænset antal til 849 kr. (dvs. du sparer 900 kr.).
Hvis det lyder som noget for dig, så hold dig til i morgen torsdag fra klokken 12 inde i shoppen.
Ingen Kommentarer