Altså, jeg deler webshop med The Kardashians. Eller, vi bruger i al fald samme platform, når vi hver især sælger vores skønhedsprodukter. De sælger Kims nye makeuplinje og Kylies Lip Kits, og jeg sælger, blandt meget andet, mine ILOVEBEAUTYbokse. Same same. Næsten.
Og måske var det på grund af dem, at der pludselig var en teknisk fejl i shoppen forleden, midt mens kampen om min sommerboks gik allerhøjst, for de har det med at lægge alt ned, når de først går i gang.
Faktum er, at der i fem minutter onsdag aften var en teknisk kurre på tråden med forsinkelse på gennemførsel af betalingskort, og fordi rigtig mange af jer ved af (bitter) erfaring, at man skal være lynhurtig for at få fingre i mine beautybokse, så klikkede I løs på tasterne med det resultat, at nogle nåede at gennemføre to, tre, ja op til fem ordrer på boksen.
Det skabte et kort øjeblik en smule sved på panden her i vores ende af cyberspace (heldigvis ved vi, at denne klarer den slags i et snuptag) og vi måtte i gang med at refundere en række ordrer og lige finde hoved og hale i det hele.
Sommerboksen var på det tidspunkt allerede udsolgt og nogle var gået forgæves og andre havde opgivet, fordi de troede at der ikke var flere. Men vi fik frigivet 15 bokse, der var dobbeltbestilt, og derfor var du måske én af de heldige, der tog chancen og klikkede ind senere på aftenen. Måske opdagede du det ikke.
Det er derfor, du skal være på mit nyhedsbrev. For det er her, vi lige sender besked ud, når sådant sker, så du kan få direkte besked i din mailboks. Blandt meget andet.
Ingen Kommentarer