Sådan har den berømte makeupartist Charlotte Tilbury sagt om modeguru og skønhedsguru (okay og filmmager. Fantastisk film i øvrigt. Se den, hvis du ikke allerede har gjort det. Den hedder A Single Man) Tom Ford, hvis medieombruste skønhedslinje bliver lanceret herhjemme den 5. oktober. Det har ELLE skrevet en artikel om i deres seneste nummer, og i den blev jeg spurgt, hvad jeg synes om Tom Ford Beauty. Og hvad synes jeg så? Det får du lige her: Tom Ford er ren hverdagsglamour. Der er ikke noget on-the-go eller quick fix over det. Alt i Tom Fords verden er perfekt, har makeupartist Charlotte Tilbury udtalt, og det gælder alt fra gløden i huden til duften på håndleddet. Og læbestift-etuiet som kan klikkes på en TF-designerclutch. Derfor får man selv lyst til at gøre sig umage. Jeg købte hans første parfume Tom Ford Black Orchid med hjem fra New York, da den blev lanceret for snart 10 år siden, og den duft giver mig stadig en særlig følelse. Lyder det som noget for dig? Så er det som sagt den 5. oktober i Magasin på Kgs. Nytorv (I know, virkelig irriterende, hvis du bor i Jylland og også godt kan lide Tom Ford).
2 Kommentarer
Anne H
29. august 2015 kl. 07:25Kære Charlotte.
Jeg synes virkelig også det er en smuk film.
Jeg vidste ikke det var Tom Ford der havde lavet den, så kan jeg bedre forstå den er så gennemført lækker visuelt.
Og Colin Firth er nu også lidt lækker og spiller fremragende 😉
Ja SÅ irriterende at mange spændende parfumer ikke kan snuses til eller købes i jylland.
Kh Anne
Charlotte Torpegaard
30. august 2015 kl. 16:00Kære Anne,
Jo, det er den gode Tom Ford, der står bag alt lige fra idé og instruktion til kostumer. Den er nemlig fuldstændig gennemført æstetisk;) Og ja til Colin Firth – men Julianne Moore er også helt fantastisk.
Mange hilsner, Charlotte