Jeg bliver lidt ved håret, hvor en af mine yndlings-hårtendenser for foråret handler om fletninger.
En løs hånd er nøglen til flettesucces, lød det fra hårguru Sam McKnight, der, foruden at style hårikoner som Kate Moss og Gisele Bündchen, også er manden bag den enorme flettetendens, der hersker dette forår.
Specielt er de lange, løse fletninger hos Alexander Wang og Miu Miu værd at gøre efter, og det gør du sådan her: Fordel lidt mousse i hårlængderne for at skabe hold, så fletningerne ikke glider ud. Start fletningen et godt stykke fra hovedbunden, afslut med en gennemsigtig elastik og rund af med at lade fingrene glide fra elastikken og op gennem fletningen, så looket bliver lidt tilfældigt. Hvis du vil have ekstra fylde, gnider du fletningen lidt mellem fingrene.
Ingen Kommentarer