Der er visse dufte som vi altid falder for hos os. Orangeblomst, geranium, yuzu og jasmin er nogle af dem som går igen i mange af vores produkter. For udover at dufte virkelig godt (noget nær fantastisk, hvis du spørger mig), så siges de også at have en positiv indvirkning på sindet.
Sidstnævnte, jasmin, finder du både som en note i den unikke Child Perfume og i See the Moonlight-duften som en lille accent, og så finder du den i denne nye fine kropsolie som vi nyligt har sat på hylderne til glød og glæde. For jasmin er traditionelt kendt og brugt for sin evne til at løfte sjælen og tage dig til dit ‘happy place’. Derfor anbefaler Odacité også at du bruger et øjeblik på at indånde duften, når du smører dig med den.
Den er baseret på de gode olier fra hamp og jojoba, der efterlader huden fugtet og giver huden den dér fine satinfinish som vi gerne vil have samtidig med at de trænger hurtigt ind i huden, så du kan hoppe i tøjet.
Og så er der den dyrebare jasminolie der både efterlader huden virkelig blød og med et touch af jasminduften, som du skal tæt på for at opfange. Et whisper kalder de det selv, og det passer. Olien hvisker mere end den råber, og det er lige præcis sådan vi godt kan lide det hos os.
Har du det også sådan, så er den nye jasminolie måske noget for dig. Den har i al fald allerede været noget for mange, for vi har netop modtaget anden sending af den.
Ingen Kommentarer