I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Konkurrencer

Der er mere i Själ end øjet ser

Det kan godt være, at jeg er lidt forudindtaget, efter en uge med meditation, templer og ‘silent retreat’ i Thailand. Men hvis du ikke allerede tror på, at der er mere mellem himmel og jord, så skulle du prøve Själ. Kristin, som jeg skrev om nedenfor, har nemlig skabt Själs produkter i samarbejde med en krystalhealer, og sten og krystaller er da også en integreret og vigtig del af både produkter og de helt særlige behandlinger, som de tilbyder (jeg må sige, at jeg ikke har prøvet noget lignende). Blandt andet indgår blå safir fra Himalaya-bjergene, der er kendt for at fremme åndelighed og indre ro, mens den på celleniveau er kendt for sine anti-ældende egenskaber. Du finder også ametyst og citrin ligesom du, hvis du kaster dig ud i en ansigtsbehandling (som fås flere steder herhjemme) får kobberkugler i hænderne og afsluttende massage med rosenquartz-massagestave. Själ er ikke det eneste mærke, der kigger i krystalkuglen i øjeblikket. Jeg har tidligere skrevet om LINGs behandling her, hvor huden bliver masseret med kinesisk jade, og også Comfort Zone har en jadebehandling på spamenuen. Og det kan godt være, at det lyder en smule hokuspokus for nogle med sten og krystaller, men virkningen på huden – den er fuldstændig håndgribelig (se bare, hvad store sten gjorde for Elizabeth Taylors udseende).

Prøv det selv på egen hud. Jeg udlodder nemlig Själs helt nye serum (mere om den om lidt) inklusive mine øvrige yndlingsprodukter fra Själ til en værdi af 6.125 kr. Hold dig endelig til!

 

6 Kommentarer

  • Svar
    HeLene
    22. marts 2015 kl. 09:47

    Skøn overskrift, jeg elsker ord lege! Og glæder til at høre mere om själ med sjæl, som der altid er på din blog! God Søndag, der er udsigt til SOL i KBH!!! Skønt for både krop og själ!

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    22. marts 2015 kl. 18:43

    … jeg er også til stor fals for ordlege, Helene. Og du har ret, dagen har absolut haft Själ med sjæl på. Vi har nydt den i sommerhuset med alle de nye knopper på buske og træer.

    Mange hilsner Charlotte

  • Svar
    Vibe Kjaedegaard
    22. marts 2015 kl. 23:54

    Hihi Charlotte, jaaa, den sten ville nok få de fleste pigrs øjne og ansigt til at stråle af lykke og balance. Men hvad hokus pokus angår, så er det sjovt at der er mistro til alternativ behandling, …når, de jo faktisk er ældgamle, og var den originale behandlingsform. Kemisk medicin, der selvfølgelig er nødvendigt fra tid til anden, er snarrere den alternative. Ved berøring alene udløses jo en kæmpe energi. Massere man…jamen, jeg må heller stoppe, for det er et emne jeg kunne tale om i timevis. Så spændende, med holistisk tankegang. Jeg elsker Reiki. Ikke at jeg selv er mester, men vi kan alle noget, hvis vi lukker op. Nok fra mig. Nat nat. 🙂 🙂 jeg skal da ind og læse lidt om SJÄL, hvadenten jeg vinder eller ej. 🙂

  • Svar
    Helle Andersen
    23. marts 2015 kl. 09:14

    Hold nu op, det lyder fantastisk. Krydser fingre for at denne skønne appelsin lander i min turban. Dejlig mandag til alle skønne kvinder på bloggen.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    23. marts 2015 kl. 11:46

    Ja, Vibe, jeg tænker også, at Taylor-stenen ville kunne lyse ethvert ansigt op;) – du har helt ret i dine betragtninger, og heldigvis åbner verden sig stadig mere op for, hvad vi kalder ‘alternative’ behandlinger. Jeg er selv stor fan og tyer altid til det først, inden jeg går lægevejen.

    Held & lykke i konkurrencen, den ligger oppe nu.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    23. marts 2015 kl. 11:47

    Ja, Helle, ind og vind. Konkurrencen ligger oppe nu i dagens indlæg.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar