Lad os slå det fast med det samme. Der er matcha, og så er der matcha. Den, vi har sat på hylderne, er af den fineste slags, udsøgt lysegrøn og uden alle de affaldsstoffer, du ofte finder i matcha.
Vi fandt den i Berlin på Torstrasse, hvor vi faldt over den lille grønne matchabar med grønne smileys på vinduerne. Indenfor var et menukort med matcha, vi aldrig har set mage, og vi drak os lykkeligt igennem alverdens matchaversioner med blåbær, spirulina, kokoscreme, lionsmane, ja, sågar en Dirty Matcha med espresso lod vi os overtale til.
The Happy Matcha kalder de sig selv. Og det med glæde skal tages helt bogstaveligt.
For vidste du, at matcha udløser både dopamin og serotonin i kroppen?
Glædeshormonerne udløses af matchaens naturlige indhold af L-Theanin, som du også finder i visse svampearter. Derudover er der hele ritualet, som bringer glæde, ro og energi, når du pisker dig frem til den perfekte, skummende kop.
Matchaen fra Matchasome er såkaldt ceremonial grade; den højeste kvalitet som bruges til japanske te-ceremonier. Den indeholder udelukkende de helt unge, friske teblade (også kaldet first flush), som primært har vokset i skygge og dyrkes under strikse forhold for at sikre kvaliteten.
Det kan smages. Matchaen er blid, mangefacetteret og velafbalanceret. Milevidt fra den bitre, lidt græssede oplevelse som grøn te ellers kan være. Desuden har ceremonial grade det højeste indhold af sunde næringsstoffer som klorofyl, antioxidanter, mineraler, aminosyrer og førnævnte L-Theanin, som i øvrigt også bidrager til den naturlige sødme i smagen.
Tro os, du kan smage det med det samme.
Ingen Kommentarer