Forleden lavede jeg et uheldigt stunt på kaffebaren nede om hjørnet. Jeg sad med benene over kors og min søn på skødet, så jeg kunne ikke tage ordentligt fra, da jeg lænede mig frem over bordet, der flyttede sig, så jeg ramte hårdt ned i hjørnet af det med en sår og en lang rift henover brystet til følge. Ikke særlig elegant (heller ikke stuntet!). Og ikke særlig kønt med sådan en lang rift henover dekolletéen – hey, der er modeuge i næste uge, og jeg havde egentlig ikke tænkt mig at optræde hele ugen i rullekravesweater. Ar er jeg heller ikke så glad for. Alt dette blot for at sige, at jeg hev fat i en lille tube creme, som jeg havde fået tilsendt, der lovede heling og lindring af småskader og hudafskrabninger (og beskyttelse mod infektioner, hvad der er nok så vigtigt) og den viste sig at gøre underværker! På blot et par dage er såret helet gevaldigt og det ser ud som om jeg slipper for ar (og rullekravesweater!). Cremen hedder Cicabio og kommer fra det franske apotekermærke Bioderma, som du sikkert kender fra deres Micellar Water-rensevand, og den har hermed fået en fin, fast plads i mit lille hjemmeapotek. Foruden sår og hudafskrabninger (også på børn) hævdes den at være ideel til at hele huden efter kosmetiske indgreb som peeling, laser og hårfjerning, så det kan måske være værd at skrive sig bag øret, hvis du benytter dig af det.
4 Kommentarer
HeLene
2. august 2015 kl. 19:24Endnu et godt tip, den findes altså at få på danske apoteker? Jeg plejer at bruge homeopati salven fra Heel til lignende, Traumeel, den er også god, men kan svie lidt så børn kan ikke lide den. Svier den her?
Charlotte Torpegaard
3. august 2015 kl. 09:59Hej HeLene,
Ja, den er virkelig god. Jeg har også andre helende salver liggende, men denne kan absolut anbefales. Du finder den på udvalgte danske apoteker. Nærmeste forhandler oplyses hos deres PR-bureau på tlf. 40409069.
Lad mig gerne høre, hvad du synes, hvis du kaster dig ud i den.
Mange hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
3. august 2015 kl. 10:00Hov, og nej, ingen svie overhovedet!;)
HeLene
4. august 2015 kl. 21:09Tak for svar!