Det er helt sikkert ikke gået din næse forbi, at de transparente, glossede lakker har en kæmpe-revival lige nu (tænk Bubble Vvee, Stella, Rose Milk Glow, French Rose Glow for at nævne dem, I river ned ad hylderne). Det er et supersmukt og rent look – men det kræver lidt ekstra pleje, så negle og neglebånd altid ser smukke, glossede ud. Og én ting gør hele forskellen i den forbindelse.
Negleolie!
Og gerne flere gange om dagen. Særligt i disse kolde vinterdage, hvor negle og neglebånd let bliver tørre og sprøde.
Det er derfor, vi elsker de fine aromaterapeutiske Nail Oils fra Uka, der dufter fantastisk, let kan ligge i tasken eller ved siden af computeren og kan bruges i et snuptag (og tørrer lige så hurtigt).
Rul blot en smule henover neglene og voila, så er looket perfekt.
Oven i købet dufter de virkelig godt og deres aromaterapeutiske sammensætninger passer til forskellige tider af døgnet, hvor du enten skal kvikkes op eller beroliges. Du kan med fordel også bruge dem på pulspunkterne for ekstra effekt.
PS: Følg @matejanova på Instagram, hvis du vil se, hvor stor en forskel det gør.
Ingen Kommentarer