I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Denne her havde du (måske) ikke lige set komme

Du har allerede fået ørene tudet fulde af superfoods som blåbær, laks, spirulina, chiafrø og hvad det altsammen hedder. Godt for kroppen og godt for huden. Det ved du allerede. Men at en af din bedstemors gode madlavningskunster skulle være den helt nye ‘skin food’ for din hud, ligger måske ikke lige for. Vi taler selvfølgelig fond (eller ‘bone broth’ som alle taler om i udlandet lige nu), der fremmer elasticiteten i huden, fordi den er fuld af collagen, mineraler som calcium og magnesium, og vigtige aminosyrer. Når benene simrer i timevis (nogle anbefaler helt op til 12 timer), bliver collagenen i dem til gelatine, der – når du spiser det – holder huden fast, blød og elastisk. Det hjælper også med at lindre vores fordøjelseskanal og dermed reducere inflammation, en anden ældningsfaktor for huden, som vi taler meget om i øjeblikket. Så det er frem med gryderne, d’damer! Kog dig smuk.

Psst, de føromtalte Hemsley-søstre har en god opskrift til dig her, hvis du skulle mangle inspiration.

4 Kommentarer

  • Svar
    Helene
    6. marts 2016 kl. 19:52

    Yay, så er jeg for en gangs skyld ikke sen til festen! Min 48 timers broth, er staple herhjemme siden mange år! Det er bare så lækkert, nemt og brugbart. Og godt for hele kroppen, også knogler og tænder. Try it!

  • Svar
    Anne H
    6. marts 2016 kl. 20:12

    ….gelatine!? Det er da også hovedingredien i vingummi! 😉
    …selvom der så også et sukker i :/
    Nogen burde virkelig fremstille slik med kun ene godt for krop og sjæl! ♡
    Kh Anne

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    6. marts 2016 kl. 20:41

    Du er da så fremme i stiletterne, Helene! 48 timer! Det er da noget. Hemsley-damerne bruger det i øvrigt både i saucer, dip og i røræg, og til at koge quinoa (hvis du gør det).

    Jeg må så meget i gang.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    6. marts 2016 kl. 20:42

    … jeg er bange for, at du ikke får helt samme resultat med vingummi, Anne, desværre. Måske man kan lave vingummi ud af fonden …;)

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...