Jeg er i gang med at læse gamle indlæg på denne skønhedsblog igennem. Tænk, der ligger over 4000 indlæg og omkring 22.000 kommentarer fra jer. Vildt, ikk.
Og det er ret sjovt, og informativt, at læse. Også historisk. Som dette:
Der var engang en mand, der forlod sin fødeby Abbeville og åbnede sin første butik med parfume og fin eddike i Rue de Rivoli i Paris under arkaderne, hvor det prominente Hôtel Meurice i dag har sin spisesal. Det var i 1828, hvor Rivoli blev en af byens chikke gader, og butikken blev hurtigt et mødested for elegante parisiske kvinder, der flokkedes om de unikke parfumer, og ofte blev manden bedt om at skabe parfumer til blot en enkelt kvinde eller en særlig aften.
Parfumøren åbnede endnu en butik i Rue de la Paix, og i 1853 modtog han mandat fra Kejserinde Eugénie til at kreere parfumen Eau de Cologne Impériale, hvad der fik kronede hoveder fra hele Europa til at strømme til. Endnu en butik blev åbnet, på Champs-Elysées, og grundlaget for et parfumeimperie var lagt. Mandens navn var Pierre-Francois-Pascal Guerlain og det var historien om, hvordan Guerlain-huset startede. Med parfumer og fin eddike.
I dag er eddike også på alles skønhedslæber og på hylderne i førende skønhedsbutikker (jo, vi har det selvfølgelig også hos os). Nu handler det blot om æblecidereddike, fermentering, essences og den gode effekt det har på huden. To af vores bestsellermærker – Vintner’s Daughter og Amly Botanicals – har begge æblecidereddike som en vigtig ingrediens i deres essences.
Ingen Kommentarer