Jeg elsker aromaterapi og dufte i min kropspleje. Det giver mig så meget mere, fordi de bodyprodukter, vi vælger hos os, byder på mindst lige så meget til sindet som til huden. Det gælder badesalte, badeolier, bodymists og bodyolier. Derfor glemmer jeg – indrømmet – denne indimellem. Det er en stor fejl.
Forleden manglende jeg nemlig creme til min søn, da han kom ud af sit bad, og rakte efter denne fine, og helt duftfri, olie til ham. Den hedder Cocoon og det navn dækker helt perfekt den silkebløde konsistens, som jeg hver gang bliver overrasket over. For jeg har, hånden på hjertet, aldrig prøvet en bodyolie som denne (og hårolie også, for det er den også virkelig god til). Den er blød som silke, let som candyfloss og trænger ind i huden med blot et enkelt strøg. Det er næsten trylleri og efterlader huden helt blød og fin hele dagen.
Det synes min søn også.
Altså at den er blød og forsvinder lynhurtigt. Han går ikke helt så meget op i om huden er blød hele dagen som jeg gør.
Fik jeg i øvrigt fortalt, at den (også) er en kæmpefavorit i herreafdelingen hos det prominente stormagasin Bergdorf Goodman? En masse mænd bruger den netop fordi den ikke fedter og trænger lynhurtigt ind i huden – og så er den eminent til hår og skæg også.
Dét med duften og aromaterapien er der også råd for. Amly har nemlig lavet det så snildt, at deres fine små Essential Oil Blends kan tilføjes til olien, så den får præcis det boost, du bedst kan lide.
Ingen Kommentarer