Vi bliver et øjeblik i den mere spirituelle del af skønhedsverdenen (jo, du kan lige så godt vænne dig til at det bliver en stadig større del at inkludere både spirituelle og mentale aspekter i skønhedspleje, men hey, er det i virkeligheden ikke dét, skønhed altid har handlet om – at føle sig godt tilpas med sig selv). For læser du magasiner, har du måske set det smukke billede af vores ametyst-ansigtsrulle i Costume for nylig (se ovenfor). Costume har nemlig også fået øjnene op for denne del af skønhedsverdenen og har udvalgt netop vores som en af deres favoritter.
Det kan jeg virkelig godt forstå (med al respekt).
Ametystrullen kaldes for dronningen af ansigtsrullerne og er klart den mest eksklusive af ansigtsrullerne. Du kan finde dem i flere udgaver på markedet og når det kommer til ansigtsruller, skal du altid holde øje med hvordan de er produceret og ikke mindst at det er ægte ametyst og ikke glas, de er lavet af. Det er de billige ofte.
Vores ametystrulle er håndlavet efter traditionelle kinesiske forskrifter. Ametyst er en halvædelsten og den mest omstændige af rullerne at håndlave, da ametyststenen er sammensat af bittesmå krystaller. Ægte ametyst er derfor langt dyrere end end fx jade og rosenquartz at lave til ansigtsruller, og den kræver også en langt større sten til blot en enkelt rulle. Vi laver dem derfor kun sjældent og i små partier, og fremadrettet vil du kun finde dem hos os i særtilfælde.
Så drømmer du om en smuk ametystrulle, er det nu, du skal slå til, mens vi stadig har nogle tilbage.
For det ER en fantastisk ansigtsrulle. Ametyst siges at have en positiv indvirkning på et stresset og overanstrengt sind – og overanstrengt hud ej at forglemme – ligesom den hævdes at have en positiv påvirkning på søvnproblemer. Selve ritualet med at rulle har også sin beroligende og afspændende virkning, så lider du af søvnproblemer vil hele afslapningen af ansigtet overføres til din søvn og lur mig om du ikke vågner op med færre linjer og bekymringsrynker.
Ametystrullen anbefales derfor også til en moden hud.
Ingen Kommentarer