I aften har jeg fået fornøjelsen af at tage 100 forventningsfulde mennesker en tur gennem Maison Martin Margielas finurlige univers. Det foregår hos Normann Copenhagen i forbindelse med lanceringen (endelig!) af Margielas parfume eksklusivt hos dem. Det skal jeg nok skrive meget mere om i morgen, hvor du også kan blive en af de tre yderst heldige vindere af den eksklusive parfume. Få en forsmag her. Først vil jeg lige gøre opmærksom på en anden event, faktisk en række events, i næste uge, hvor jeg håber at se en masse af jer. Jeg er nemlig inviteret til at være en del af Magasins Beauty Events, der foregår fire aftener i træk i hver af Magasins fire stormagasiner. Jeg vil således være at finde i Odense den 29.8, Århus den 30.8, Lyngby den 31.8 og Kgs. Nytorv den 1.9. Her har jeg lovet at kigge alle jeres makeuppunge efter i sømmene, I ved, gamle lipglosser, pudder, som er knust, men som alligevel bliver liggende, etuier med fastklistrede gajoler og tørre læbestifter. Det lyder sjovt – og det er det også, for kvaliteten af ens makeuppung siger rigtig meget om, hvem man er (i London afholdes decideret kurser i det!) – men det er også ramme alvor. For skifter du ikke dine skønhedsprodukter ud med jævne mellemrum (og vasker pudderkvaster og børster), så danner den basis for lidt af en bakteriebombe. Jeg modtager mange mails fra (voksne) kvinder, der ikke kan forstå, at de pludselig får uren hud. Gammel makeup er ofte årsagen. Det har jeg skrevet et helt kapitel om i min skønhedsbestseller Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke …, herunder hvor længe de enkelte produkter i virkeligheden kan holde. Den kan du selvfølgelig også få signeret alle dagene.
Foto: Magasin
3 Kommentarer
Pernille
24. august 2011 kl. 21:48Købte billetter for en uge siden.. glæder mig…
Charlotte Torpegaard
26. august 2011 kl. 18:28Kære Pernille,
Hvor dejligt at høre! Vi ses.
KH Charlotte
Odense, here we come « I Love Beauty – Charlotte Torpegaard – Blog
29. august 2011 kl. 09:48[…] ud, der enten er for gammelt eller ikke længere passer til dig. Læs meget mere om det her. Efterfølgende er du velkommen hos Max Factor, hvor makeupartist Mina Ingerslev – min […]