I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Demi-mondænt

Der er sket meget i skønhedsbranchen siden dengang. Didder har fortalt mig om en sætning, som Helena Rubinstein altid brugte. ”Du skal aldrig, Didder, bruge makeup med glimmer. Det er demi-mondænt,” sagde Rubinstein og henviste til de mere løsslupne piger. Damer brugte ikke den slags.

Da Helena Rubinstein startede sit skønhedsimperium op i begyndelsen af 1900-tallet indeholdt ansigtscremer arsenik, og makeup var forbeholdt piger på gaden. Og selv om Helena Rubinstein var med til at sikre at hudpleje ikke længere udelukkende tilhørte eliten og endvidere lancerede makeup til det pænere borgerskab – så var der en grænse. Guld- og sølvglimmer i makeuppen var ikke comme il faut.

Det må siges at have ændret sig. I dag er der masser af demi-mondænt i deres kollektioner. Se bare 24-karat julekollektionen, der kommer på hylderne om lidt. Tiderne skifter, og heldigvis for det. 

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar