I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

De største kærlighedsparfumer #1

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker gode historier, og en stor del af en parfume er den historie, den har med sig. I anledning af Valentine i dag vil jeg fluks benytte lejligheden til at fortælle jer historierne bag de tre største kærlighedsparfumer, der nogensinde er lanceret. Den første er Shalimar fra Guerlain. Parfumøren Jacques Guerlain skabte Shalimar med udgangspunkt i kærlighedslegenden om den indiske kejser Shah Jahan og hans elskede, Mumtaz Mahal. Shah Jahan byggede Taj Mahal til hende, som de fleste vil vide, men han byggede også en smuk have, som han kaldte Shalimar, der betyder kærlighedens tempel, og dér forelskede de sig. Måske det også virker for dig. I så fald vil jeg anbefale dig den nyere version af Shalimar i flakon skabt af model og smykkekunstner Jade Jagger, der har både Guerlain og romancer i blodet. Jades mor Bianca Jagger, der skabte røre og misundelse, da hun giftede sig med Mick Jagger iført en hvid YSL-smoking er stor fan af Mitsouko, der er en anden af parfumehusets store dufte.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar