I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

De nye foundations

Når vi nu er ved smuk hud, så har jeg lovet Lea at skrive lidt om de nye, naturlige foundations, der er kommet på markedet de seneste måneder. Efter flere år med mineralmakeup som det eneste saliggørende (og ja, jeg er absolut også stor tilhænger), så er bøtten ved at vende en smule. Makeupartisterne begynder igen at finde foundations frem til shows og fotosessions, og mange af os har igen fået lyst til at se, hvad en mere traditionel foundation kan gøre for vores hud. Ja, en trend avler altid en modtrend, det er blot et spørgsmål om tid. Nogle af mine favoritter lige nu tæller Max Factor Xperience Weightless Foundation SPF 10 (der er helt let og naturlig), Clinique Moisture Surge Tinted Moisturizer SPF 15 (en farvet version af Cliniques fugt-bestseller, der er skabt ud fra det faktum, at en af Cliniques mest delte skønhedshemmeligheder er at blande en smule af den traditionelle Moisture Surge i din favoritfoundation) og Aveda Inner Light Tinted Mineral Moisture SPF 15 (hvis du har tendens til fedtet hud, den er nemlig oliefri).

 

2 Kommentarer

  • Svar
    Lone W.
    20. juni 2011 kl. 12:54

    Hej…
    Vil høre hvor man køber flg. produkt Aveda Inner Light Mineral Tinted Moisture SPF +
    Lone

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    20. juni 2011 kl. 13:02

    Hej Lone,

    Herhjemme kan det købes hos Salon Palma i Østergade i København. De har også en online-shop – http://www.palma.dk – hvis du bor længere væk.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar