I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

De kloge koner #1

Sonja Høfler har haft fingrene i over 50.000 produkter i sin karriere, der begyndte i et parfumeri for 48 år siden, ’og så må læserne selv gætte min alder’, som hun siger. Til gengæld vil hun gerne ud med sin største ærgrelse, der var, da Creme Essence fra Helena Rubinstein udgik for 25 år siden. En moderne arvtager kan dog være Restylanes nye hudplejeserie, som for Sonja gør en forskel. Hvor mange år har du haft fingre i krukkerne og hvor? Jeg begyndte i lære i parfumeri. Derefter blev jeg kosmetolog og underviste på skolen. Så gik der 12 år med egen butik på Købmagergade, et negleagentur og opstarten til branchens fagblad. Efter 26 år, hvor jeg også var chefredaktør for det svenske fagblad i 5 år, solgte jeg bladet og nu skriver jeg om skønhed i ugebladet Hendes Verden. Hvorfor skønhedsbranchen? Når man først har prøvet det, så er man fortabt. Så er der intet andet. Tro mig, jeg har prøvet! Tre produkter, som vitterlig virker? En pincet, en parasol og solfaktor 30. Et antiage-produkt som du varmt kan anbefale? Super3 Booster fra Beauté Pacifique. Den minimerer porestørrelsen og booster huden med hudforstærkende A-vitamin. Ingen cremer kan bringe det tabte tilbage, men man kan prøve at pynte lidt på det. Den skal kombineres med fugt, fugt, fugt. Dit allerbedste gratis-skønhedstip? Den gamle læresætning – rense, styrke, fugte, nære – gælder stadig. Så pynter det med 8 timers søvn, en concealer og en god makeup. Dét med at drikke masser af vand ved alle.

 

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar