Jeg får altid en ubændig trang til at tage til Japan det øjeblik, jeg ser de første japanske kirsebærtræer springe ud. Der er noget helt særligt og på samme tid både livgivende og sart over det, og det minder mig hver gang om de japanske kvinders skønhedsritualer der har overlevet årtusinder.
Der er særligt én ting, de aldrig slækker på.
Det er deres bad. Til forskel fra os, der helst skal overstå brusebadet hurtigst muligt om morgenen, tager japanske kvinder lange bade. Ikke varme bade, men lange bade. 45 minutter er normalen. De vasker sig først, og lader badet være et ritual, der booster blodcirkulation og hjerterytme, mens badesalt (eller badepulver) nærer huden. Der var engang en japansk journalist fra Vogue, der fortalte mig at disse bade i kroppen svarer til at du trænede en time.
Måske har jeg japanske aner et eller andet sted helt langt ude, for jeg elsker også disse lange bade og har breve med badesalt stående i skåle som jeg vælger imellem lige så nøje som andre ville vælge bland selv-slik. Lige nu, hvor naturen og alt andet omkring os springer ud, er denne min favorit. Det er som om den hjælper med at rense vinteren og alt det gamle af, og gøre plads for nyt og friskt. Helt bogstaveligt.
Ingen Kommentarer