I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

De heldige vindere af Belle d’Opium

Så blev det tid til at trække de fem heldige vindere af konkurrencen om YSL’s nye parfume Belle d’Opium, som først kommer til Danmark d. 23. februar.  Tusind tak for alle jeres kommentarer og ikke mindst minder, hvilket har været en fornøjelse at læse. Jeg har den ære at “blogsitte” for Charlotte, mens hun nyder samværet lidt med sin dejlige lille dreng, og jeg synes, at det er spændende allerede. Der er virkeligt mange forskellige måder, hvorpå man vælger sin parfume, og hvilken betydning parfume har for den enkelte. F.eks. så havde Tanja en Opium-parfume på, da hun for 15 år siden mødte sin nuværende mand. Minderne strømmer frem, når hun dufterne den igen. Humør og lejlighed kan også have stor betydning for mange – det kender jeg selv og det gør Betina også. Den skal helst være mere let om dagen, og må gerne være mere kraftig og forførende om aftenen. Og så gør det heller ikke noget at flakonen ser flot ud. Det er de fleste enige i. Det synes Merete også, ligesom hun også sætter pris på, at kunne få den i taskestørrelse. Det er altid rart at kunne have sin yndlingsparfume ved hånden hele tiden. Personligt så har jeg fundet nogle små sprayflasker, som jeg kan have i min taske og fylde op, når der er brug for det. Jeg købte mine i Sephora, men du kan få dem mange steder.

Vi har trukket lod blandt alle de mange fine kommentarer, og vinderne blev Tanja, Betina, Merete, Malene og Hanne, der alle har fået direkte besked og kan glæde sig til at være de første, der eksklusivt kan gå rundt og dufte af Belle d’Opium.

1 Kommentar

  • Svar
    Jannie
    24. januar 2011 kl. 18:50

    Tillykke til de meget heldige vindere! 🙂

Efterlad en kommentar