Åh, den var svær! Femhundrede kommentarer (okay, 499 for at være helt præcis) lå der under konkurrencen om de fine, fine pink Clarisonic-rensebørster, og hver og en af jer kunne fortjene at vinde en af de tre rensevidundere. For hvordan vælger man mellem unge piger med teenage-aknehud, der ville få så vanvittig meget glæde af børsterutinen, mod voksne kvinder, der stadig ikke har fundet balancen i deres hud og endvidere godt kunne bruge lidt opstramning eller gravide kvinder og nybagte mødre, der er udfordret af (over)træt hud eller hormonubalancer. Der var også Alexander, der bød ind for at vinde til sin kæreste, og hvordan kan man stå for det? (vi stod for det i denne omgang, Alexander, men byd endelig ind en anden gang – det virker! – og måske kunne du også bruge den selv. Fremtrædende modemænd som Tom Ford, Christian Louboutin og Jake Gyllenhaal har taget Clarisonic til sig). Men vi har fundet tre heldige vindere, der blev Marianne, Camilla og Christina, der alle har fået direkte mail fra os. Stort tillykke til jer, og rigtig god fornøjelse med rensningen og den smukke hud. Alle er i øvrigt mere end velkomne til at gå forbi kosmetikafdelingen i Magasin og få en gratis demonstration af Clarisonic.
Psst … og så kan jeg afsløre, at Clarisonic kommer med et andet yderst eftertragtet ‘tool’ i det nye år, nemlig Clarisonic Pedi til bløde fødder. I’ll keep you posted! – og ja, du kan allerede finde den i udlandet og på nettet.
Ingen Kommentarer